Foto og video

Foto og video 

Foto og video er kommet for at blive, ingen tvivl om det, men da jeg var barn og blev forelsket i min farmors 8 mm smalfilmskamera og nød at afspille de hoppende og dansende billeder på bagvæggen i min farfars kontor, havde jeg naturligvis ingen anelser om, hvad en smartphone ville kunne bruges til mange årtier senere.

Farmors smalfilmskamera

Men jeg nød det forhåndværende materiel. Det var ikke foto og video som i dag, men jeg kunne på de kornede smalfilm, se mig selv stavre rundt på skæve ben i haven og falde i svime over min far, der behændigt og adræt stod på hænder på en stols armlæn. Jeg kunne se min afdøde farfar sidde med sine børnebørn på skødet, mens cigarrøgen spredte sig som fra en pulserende industriskorsten i Sydhavnen.Foto og video. Dette smalfilmskamera er en museumsgenstand, som var forløberen for alt det vi kender i dag. Super 8, Beta, VHS, SD video kameraer og endelig smartphones og digitale videkameraer eller blot kameraer, der kan forevige alt. Ja, selv droner, der flyver rundt og foreviger os ovenfra.

Smalfilm i Sydfrankrig

Jeg var åndeløs, mens jeg betragtede min farmors mange film, der forevigede ferier i Sydeuropa, hvor min far i starten af halvtredserne havde mødt sin udkårne, min franske mor. Landskaberne, personerne og ikke mindst mine lykkelige nyforelskede forældre, der lignende meget unge mennesker, absolut ikke som jeg så dem på daværende tidspunkt.

Amatørfotograf på 3. sal

Senere, i halvfjerdserne, da jeg flyttede til København og blev uddannet som shippingmand, alt imens Glistrup stormede fremad på den politiske scene, og Jens Otto Krag forlod den selvsamme scene og overlod Danmark til EF (det senere EU), købte jeg mig et super 8 smalfilmskamera. Men først et Minolta spejlreflekskamera, som jeg “skød” med overalt, hvor jeg kunne komme til det. Senere, hjemme i lejligheden på Jagtvej, klemte jeg mig ind i det interimistiske mørkekammer (køkkenet), hvor jeg fremkaldte og forstørrede sorthvid billeder og hængte dem til tørre på en snor. 

På daværende tidspunkt blev jeg ikke fotograf. Jeg blev shippingmand, sagsbehandler og skuespiller, men ved tilfældigheder, mange, mange år senere, blev jeg ansat som skolefotograf ved DK Foto i Gilleleje.

Succesfuld skolefotograf

Gudskelov var det en succes. Jeg lærte hurtigt håndværket og de næste mange måneder kørte jeg fra den ene folkeskole til den anden, stillede mit udstyr og fotograferede den ene skoleelev efter den anden. 

Hundredevis af billeder, portrætter og gruppebilleder, skoleklasser, som larmede og råbte, skreg og var umulige at holde styr på, indtil jeg skruede en pædagogisk bisse på og fik skuddet i kassen.

Foto og video for alvor

Senere begyndte jeg at lave firmaportrætter, familieportrætter og endelig kastede jeg mig over videomediet. Nu var jeg i stand til at købe et semiprofessionelt Sony Handycam og investerede i en hammerdyr iMac 27 tommer og Final Cut Pro. En videograf var født. Jeg kastede mig over det med en iver, som min familie sikkert havde savnet hos mig, da jeg skulle være kontormand i starten af halvfjerdserne.